blog_image

Hjemmelavet fodbad – sådan gør du!

Læsetid: 6 min. 

Dine fødder bærer dig i gennemsnit 2,5 gange rundt om jorden i løbet af dit liv. De er et af kroppens vigtigste redskaber, og det er derfor enormt vigtigt at sørge for, at de får den nødvendige pleje! En perfekt måde at passe på dine fødder året rundt er ved et hjemmelavet fodbad med en god fodbadesalt. Læs mere herunder om, hvordan du laver et lækkert hjemmelavet fodbad med fodbadesalt - og hvorfor dine fødder vil elske dig for det!

 

Revner dine tørre fødder?

Tørre fødder kan have større konsekvenser, end vi lige går og tror. I sidste ende kan du stå med smertefulde hælrevner, eksem eller andre fodlidelser. Hård hud og tørre fødder er hudens egen forsvarsmekanisme.

Til dagligt oplever de flestes fødder en form for belastning eller slid. Føler dine fødder sig overbelastet, vil de begynde at producere ekstra tyk hud, som kan føles tør hos de fleste. Dog vil den ekstra hud normalt forsvinde over tid, men det kræver ofte noget ekstra hjælp. Har du fortsat hård hud, oplever de fleste sprækker eller ligtorne i sidste ende.

Vinteren er særligt hård for dine fødder. Når foråret endelig kommer, og de bare fødder skal luftes, er skaden oftest sket. For at opnå de bløde sommerklar fødder kræver det som regel en kærlig hånd året rundt. Læs her de gode råd til at holde dine fødder glade året rundt.

: Tørre fødder

Hvordan får jeg bløde fødder?

De bløde fødder kan opnås på flere forskellige måder. Udover et hjemmelavet fodbad er der forskellige små tiltag, du kan gøre i hverdagen. Først skal du dog huske at være tålmodig, når det kommer til resultater. Dine fødder får det bedst, hvis du arbejder med dem over en længere periode og husker at vedligeholde plejen.

  • Hjælp dine tånegle 

En af de mest basale ting som kan sikre dig sunde og bløde fødder, er dine tånegle. Husk at få klippet neglene regelmæssigt. Vær derudover også opmærksom på din klippeteknik. Sørg for at klippe neglene lige over og ikke i en bue. Former du neglene i en bue, risikerer du at udvikle en nedgroet negl.

  • Sæt dine fødder fri 

For at opnå de bløde og sunde fødder har de brug for at ånde. Efter en lang dag på arbejdet har de godt af at blive luftet indendørs i hjemmet. Når de skal pakkes ind igen, vil dine fødder sætte pris på strømper af enten uld eller mikrofiber. Uld og mikrofiber giver fødderne åndbarhed og er samtidig svedtransporterende.  

  • Husk fodcremen 

En fodcreme er en af de vigtigste redskaber, hvis du ønsker bløde fødder til hverdag. Som alle andre steder på kroppen har dine fødder brug for fugt. Brug en fed creme og prøv at undgå dem, som indeholder kamfer eller mentol – de ender med at udtørre i stedet for at fugte. Ønsker du den bedste fugt til fødderne, så smør fødderne godt ind i din favorit fodcreme og pak dem derefter ind i en plasticpose i 5-10 minutter.

  • Fjern den hårde hud 

For at den hårde hud skal forsvinde, kan dine fødder have brug for noget ekstra hjælp. Gør det til en af dine gode vaner at give dem et skrub i badet. Til opgaven kan du med fordel bruge enten en fod fil eller pimpsten. Hvilket redskab der er bedst til dig, afhænger af hvor meget hård hud dine fødder døjer med.

: Hjemmelavet fodbade

Din opskrift til fodbad

De fire gode råd er ikke det eneste du kan gøre for dine fødder i hverdagen. Dine fødder ville takke dig for et hjemmelavet fodbad. Ved at blødgøre og rense dine fødder får fødderne faktisk også fornyet energi. Et fodbad kan stimulere blodcirkulation, hvilket kan give føddernes muskler nyt liv i hverdagen.  

Et hjemmelavet fodbad kræver heldigvis ikke meget. For at sikre de bløde fødder, bør det gerne gentages enten ugentligt eller hver 14. dag alt efter behov.

Helt overordnet kræver et hjemmelavet fodbad kun en balje og lunkent vand. En opvaskebalje ville være passende, så du er sikker på, der er god plads til dine fødder. Sørg altid for, at vandet til dit fodbad ikke er brandvarmt. Det er en klassisk fejl, de fleste laver. Bruger du varmt vand i stedet for lunkent, kan dit fodbad ende med at udtørre fødderne mere end at fugte.

Når vandet er på plads, tilføjer du de plejende midler. Der findes en lang række forskellige opskrifter på et godt fodbad. Her får du de mest væsentlige ingredienser, som du muligvis allerede ejer i forvejen.

  1. Tilføj ca. 1 tsk. salt til dit fodbad som det første. Salten skrubbes på fødderne indtil det opløses. Salten har en fantastisk eksfolierende og blødgørende effekt for dine fødder. 
  2. Kom nu en citron skåret i skiver i fodbadet. Citronen arbejder effektivt med at fjerne døde hudceller.
  3. Tilsæt nu bagepulver. Du tænker måske, at bagepulver hører til i køkkenet, men tro om igen. Bagepulver har en fantastisk evne til at blødgøre dine fødder samt hjælpe med at holde dem lugtfrie. Brug ca. 1 tsk. for at se de bedste resultater.
  4. Afslut med en valgfri æterisk olie som fx en arganolie. Æteriske olier har et rigt næringsindhold og er generelt godt til hudpleje. De indeholder en masse antioxidanter, som hjælper dine fødder med fx fodsvamp. Derudover har olien små aktive stoffer, som hjælper med forebyggelse af forskellige fodlidelser i fremtiden.
  5. Slap nu af og nyd dine fødder i et hjemmelavet fodbad de næste 10 minutter. Efter fodbadet tørres fødderne grundigt. Afslut med din yndlings fodcreme, og mærk dine fødders taknemlighed.

 

: Hjemmelavet fodbadesalt og skurebørste

Hjemmelavet fodbadesalt

Ønsker du det luksuriøse hjemmelavede fodbad, kan du med fordel lave en hjemmelavet fodbadesalt. En fodbadesalt er afgørende for at stimulere din blodcirkulation, opløse dødehudceller og blødgøre. Udover at have flere fordele for dine fødders sundhed giver fodbadesalt også en mere velduftende oplevelse. Dit hjemmelavede fodbadesalt kan både bruges til dit fodbad, eller hvis du skal en tur i karbad.

En af de store favoritter er denne lette kombination af havsalt, frugtfarve, olie og lavendel.

Start med at finde din ønskede beholder til dit badesalt. Du kan med fordel rense et tidligere syltetøjsglas, da det både er lufttæt og dekorativt. Hæld groft havsalt i en skål og tilsæt et par dråber frugtfarve af eget valg indtil den ønskede farve er opnået. Rør rundt til farven er jævnt fordelt. Tilføj nu en valgfri æterisk olie for at sikre dit fodbadesalt en blødgørende effekt. Her skal du bruge mindst 5 dråber olie pr. dl. havsalt.

Rør blandingen godt sammen, til du fornemmer ingredienserne er jævnt fordelt i havsaltet. Du kan nu hælde dit fodbadesalt i din valgte beholder. Lad dit badesalt trække i 2-3 dage.

Dit hjemmelavede fodbadesalt er nu klar til brug!

 

Huden på fødderne er ikke den eneste, du kan pleje derhjemme. Er du nysgerrig på pæn hud i ansigtet, og hvordan du kan hjælpe den på vej i hverdagen? Læs indlægget om 7 gode råd til en pæn hud!

 

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-skønhedspleje.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-skønhedspleje.dk