blog_image

Ar efter Akne? | Læs her og få både forklaringen og modgiften.

Læsetid: ca 6 minutter.

Indhold:

Undrer du dig også over hvorfor du får ar efter akne, og hvordan du slipper af med det igen? Det er der flere bud på. Du får svaret lige her!

Hvad er akne?

Der er ingen skam i at have bumser eller ar efter akne, for næsten alle har haft dem. Nogen flere end andre. Akne er den mest udbredte hudsygdom blandt unge. Så no worries, du er ikke alene. Akne er den mest almindelige hudlidelse, der rammer rigtig mange unge.

Helt teknisk er akne, og generelt bumser, små talgpropper i hudens porer. Disse små talgpropper får kirtelvæggene i porerne til at hæve, hvilket resulterer i bumser og hudorme.

Hvis du piller ved bumserne, vil du have større chance for at føre infektionen videre til et andet sted på huden, og du vil få flere bumser. Hvis du har haft en længere periode med bumser, og måske har pillet for meget ved dem, kan du risikere at få ar. Der findes tre forskellige former for ar efter akne.

  • Ar med forhøjet struktur
  • Ar der ligner forstørrede porer
  • Ar der ligner kratere med dybere huller

Det er ikke alle der får ar efter akne. Hvis du ”prikker” dine bumser med dine fingre, har du større chance for at få ar (små røde prikker og svagt ændret struktur i huden). Prikkeriet er ikke udelukkende grunden til ar. Du kan nemlig godt få ar uden at have pillet. Det afhænger af hvor aggressivt dit akneudbrud har været.

Hvorfor får du akne?

Akne bryder som oftest ud i puberteten, hvor der hos begge køn dannes mere af det mandelige kønshormon. Det mandelige kønshormon er med til at øge produktionen af talg i huden. Dette giver en fedtet hud, og får porerne til at forstørre.

Nogle personers porer er mere følsomme end andres, hvorfor nogen vil have lettere ved at få infektioner (bumser).

Nogen har en mild form for akne, som blot er overproduktion af talg i kirtler og hårsække. Dette vil kunne ses som hudorme og mindre små røde bumser. Andre kan få store bumser og røde plamager, som kan efterlade ar.

Et godt råd til dig der enten har ar, eller er i risiko for at få det, er at drikke en masse vand. Vand renser nemlig huden indefra. I forhold til at undgå ar efter akne er det værd at nævne, at det er en god idé at påføre din hud masser af fugt og undgå UV-stråler - Det er en behandling i sig selv.

Overvejer du behandling af ar efter akne?

Ar i ansigtet kan være et personligt og ømt punkt for folk. Måske er du en af dem. Måske har dine ar i ansigtet haft indflydelse på din selvtillid. I så fald kan du overveje, om en behandling mod ar er noget for dig.

Der findes mange muligheder, for dig der ønsker en behandling mod ar. Alt afhængig af hvilke typer af ar du har, findes der mange forskellige behandlinger. Du skal passe på med hvilken form for behandling du vælger.

Det kan i nogle tilfælde ødelægge mere end det kan gavne. Det er altid en god idé at tale med din læge, om hvad der er det rette for dig, og om din læge har noget specielt at anbefale.

Her er en række tips og behandlinger, du kan overveje:

  • Blegecreme
  • Kokosolie/mandelolie
  • En dermaroller (hjemmebrug)
  • En dermaroller behandling hos en kosmetolog
  • En diamantslibning hos en kosmetolog
  • Frugtsyrebehandling
  • Laserbehandling hos en laserklinik
  • Restylane til fjernelse af krater og udjævninger i huden

Læs mere om hvordan du kan opnå pæn hud. 

A-vitaminkur mod akne?

En A-vitaminkur har flere navne. Det kaldes også accutin, isotretinoin og roaccutan. Det siges, at en a-vitaminkur er den bedste og mest effektive kur mod akne. Umiddelbart lyder en a-vitaminkur som et sundt vitaminboost, som vi alle kunne bruge. Men nej, sådan fungerer det slet ikke.  

En vitaminkur er en ekstremt hård kur for kroppen, og kan vare alt imellem 3-6 måneder. Det er kun speciallæger og hospitaler, der må tilbyde kuren. A-vitaminkuren bliver først tilbudt som det allersidste led i kampen mod akne.

A-vitaminkur mod akne er meget populært, og har for de fleste udløst gode og holdbare resultater. Det fungerer sådan, at din læge bestemmer hvilken mængde af isotretinoin du har behov for.

Månedligt skal der tages blodprøver for at se, om det har haft en effekt. Mængden af isotretinoin kan variere afhængig af resultatet på dine blodprøver.

Hvis du får tilbudt en a-vitaminkur, skal du vide, at HELE kroppen bliver tør, og kan både svide og brænde i starten af forløbet. A-vitaminkuren udtørrer betændelsestilstandene i din krop. Inklusiv bumser.

Under behandlingen, og en måned efter, må du ikke blive gravid, da det kan beskadige fostret. Så ja, det er ikke lige sådan at nappe en a-vitaminkur. Men hvis du har kæmpet mod din akne i flere år, kan det klart være en fordel for dig.

Virker creme mod akne?

Ja, creme virker mod akne OG ar. Det kommer selvfølgelig an på, hvilken hudtype du har. Hele humlen er at finde hudens balance mellem tørhed og fugt. Hvis du har fedtet hud, skal du finde en creme, der ikke påfører huden meget mere fugt- og omvendt.

Hvis din hud er tør, gælder det om at finde en creme med massere af fugt. Hvis du finder den creme, der passer til dig og din hudtype, kan creme godt virke mod akne.

Et eksempel kunne være cremer som glycerin. Der findes også cremer, der har en antibakteriel effekt, og har som formål at bekæmpe urenheder. Om sådan en creme virker til netop dig, er der ingen garanti for.

Hjælper p-piller mod akne?

P-piller kan godt hjælpe med at mildne akne, men det fjerner det ikke 100%. P-piller indeholder østrogen, som hæmmer det mandelige kønshormon i kroppen (øget produktion af talg), og dermed nedsætter risikoen for infektion i porerne.

Igen kan det ikke garanteres, at denne metode virker på dig – men der er håb for det.

Hvis du vælger at spise p-piller, så er det din læge der vurderer, hvilke p-piller du skal have. Det er dog vigtigt at du husker på, at der også er bivirkninger ved at spise p-piller. Især ved 3. og 4- generation p-piller.

Vælg derfor ikke p-pilleløsningen hvis det blot er pga. akne, men se det hellere som en mulighed for prævention med sidevirkning mod akne.

Kan kost modarbejde akne?

Undersøgelser viser, at der er en forbindelse mellem kost og akne. Det siges, at fødevarer der indeholder sukker, animalsk fedt, mange krydderier, forarbejdede fødevarer og mælkeprodukter er med til at holde din akne i udbrud. Så ja, kost kan modarbejde din akne.

Sandheden er bare, at det er individuelt fra person til person. Så selvom din veninde får bumser når hun spiser chips, er det bestemt ikke sikkert, at du også får det af samme grund. Selvfølgelig er der noget om, at den rette kost gavner din hud indefra. Men hvad er det egentligt for nogle madvarer, der er gode for dig, der har akne?

Lad os starte med antiinflamatorisk kost, som modarbejder betændelsestilstande i kroppen- inklusiv bumser. Antiinflamatorisk kost er godt for alle dine organer, og hjælper med at holde kroppens vitaminbalance i orden.

Superfood er også godt for din hud. Overordnet er superfood madvarer, der er indeholder flere vitaminer end andre madvarer. Superfood kommer kun fra naturen, og indeholder sunde farvestoffer.

Eksempler på superfood er tomater, blåbær, brombær, havregryn, quinoa, hasselnødder, mandler og en række andre madvarer. Så hvis du har mulighed for at snige disse ind i aftensmaden, ville det være til din fordel.

Alt i alt er der mange bud på hvorfor man får akne, og hvad modgiftet er. Hvis du har kæmpet med ar efter akne længe, har dette blogpost måske gjort dig klogere på din fremtidige akne-rejse.

No Record Found.
Add a Comment
Navn*
Email*
Vedhæft billede
Kommentar*
Indsæt verifikationskode
Altom-skønhedspleje.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker videre på sitet, accepterer du vores brug af cookies og vores generelle vilkår og betingelser (kan læses her).

Om Altom-skønhedspleje.dk